Konceptet er udviklet af Jeanne Rank og Mette Marie Kallehauge mens vi ventede på Michael.
Intentionen er at formidle samtidskunsten og gøre den tilgængelig for alle interesserede – nemt og gratis.
På siden mensviventerpåmichael.dk er det muligt at downloade et nyt kunstværk hver måned til sin skærm – både til computer og til mobil eller ipod. Vi har inviteret samtidskunstnere til at bidrage med deres kunst i et format der er tilpasset de fleste skærme, således at alle kan få glæde af kunsten – hver dag. Kunstværkerne er skabt specielt til mensviventerpåmichael.dk og det er dermed et ægte værk, man downloader fra siden.
Kunstens frie bevægelighed i cyberspace gør det muligt at udbrede kunsten til alle interesserede – uafhængigt af fysiske rammer og landegrænser – og ikke mindst i fri cirkulation. Det er således også muligt for dig at sende kunst til dine venner, hvilket vi opfordrer dig til! Vi beder dog om altid at sørge for at kunstneren er behørigt krediteret – kunstneren har altid ret til sit værk og har gjort værket tilgængelig gratis!
marie@mensviventerpaamichael.dk
jeanne@mensviventerpaamichael.dk
mettemarie@mensviventerpaamichael.dk




